3. Personlig indkomst

I dette kapitel præsenteres den personorienterede indkomststatistik. Kapitlet er opdelt i seks afsnit, hvori personlig indkomst belyses i forhold til forskellige indkomstforhold samt geografi og demografi.

 

Opgørelserne over personlig indkomst opgøres på baggrund af fuldt skattepligtige personer, der optræder i registret over personindkomst, og som er fyldt 15 år ved årets slutning. Derudover skal personen optræde i Grønlands Statistiks befolkningsregister både primo og ultimo det pågældende år.

 

3.1 Personlige indkomstforhold 2021

Der indledes med præsentationen af en række personlige indkomstforhold i det mest aktuelle indkomstår.

 

Registret over personindkomst indeholder indkomstforhold på 49.779 personer i 2021. Heraf opfylder 42.816 personer ovennævnte kriterier. Deres indkomstforhold er grundlag for opgørelserne af personlig indkomst i 2021.

 

Erhvervsindkomst

Erhvervsindkomst omfatter lønmodtageres løn, selvstændiges overskud af egen virksomhed samt honorarer for konsulentarbejde, udenlandsk indkomst m.m. Barselsdagpenge, diæter samt værdien af frynsegoder er inkluderet i indkomstforholdet løn, frie goder m.m. Erhvervsindkomsten er opgjort brutto, dvs. før betaling af skat.

 

Oversigt 3.1 Erhvervsindkomst. 2021

Personer med indkomsttypen

Indkomstbeløb

Gennemsnit for alle personer

Gennemsnit for personer med indkomsttypen

 

Antal

1.000 kr.

Kroner

Erhvervsindkomst i alt ....

35.969

10.266.790

239.789

285.434

Løn, frie goder m.m. .......

34.414

9.454.655

220.821

274.733

Virksomhedsoverskud ......

3.682

729.748

17.044

198.193

Udenlandsk indkomst ......

763

11.511

269

15.087

Honorarer og anden B-indkomst

3.428

70.876

1.655

20.676

Kilde: https://bank.stat.gl/INDPI101

 

Som det fremgår af oversigt 3.1 havde 35.969 personer en erhvervsindkomst i 2021. Det samlede indkomstbeløb udgjorde 10,3 mia. kr. Den gennemsnitlige erhvervsindkomst var således 239.789 kr. for alle 42.816 personer i 2021 samt 285.434 kr. for de 35.969 personer, der havde en erhvervsindkomst.

 

Erhvervsindkomstens størrelse er afhængig af såvel alder som køn. Således oppebærer mænd generelt en højere erhvervsindkomst end kvinder. For begge køn er indkomsten størst i den erhvervsaktive alder, jf. figur 3.1.

 

Figur 3.1 Erhvervsindkomst efter alder og køn. 2021

Kilde: https://bank.stat.gl/INDPI101

 

Obligatoriske indbetalinger på arbejdsmarkedspensionsordninger og ATP indgår ikke som en del af lønnen i indkomststatistikken. Indbetalinger på obligatoriske arbejdsmarkedspensioner indgår først i indkomsten, når personen har den til rådighed, dvs. når pensionen udbetales. Frivillige indbetalinger på private pensionsordninger medregnes til gengæld i det år, de er tjent, og fratrækkes ikke erhvervsindkomsten. Resultat af selvstændig virksomhed indgår i det år, resultatet er opnået (tjent).

 

Overførselsindkomst

Overførselsindkomst i form af offentlige overførsler omfatter alderspension, førtidspension, forskellige former for arbejdsmarkedsydelse, offentlig hjælp, uddannelsesstøtte, boligsikring og børnetilskud. Bemærk, at visse overførsler er skattefrie. Det gælder f.eks. boligsikring og børnetilskud samt forskellige tillægsydelser til alderspension, førtidspension og uddannelse.

 

Oversigt 3.2 Offentlige overførsler. 2021

Personer med indkomsttypen

Indkomstbeløb

Gennemsnit for alle personer

Gennemsnit for personer med indkomsttypen

 

Antal

1.000 kr.

Kroner

Offentlige overførsler i alt ..

19.309

1.063.942

24.849

55.101

Arbejdsmarkedsydelser,
offentlig hjælp mv.
........

5.639

85.117

1.988

15.094

Arbejdsmarkedsydelser .....

2.262

25.297

591

11.184

Offentlig hjælp ............

3.883

59.820

1.397

15.406

Øvrige overførsler ........

11.761

278.416

6.503

23.673

Uddannelsesstøtte ........

4.949

151.241

3.532

30.560

Boligsikring ..............

4.513

87.533

2.044

19.396

Børnetilskud .............

5.260

39.643

926

7.537

Offentlige pensioner ......

6.562

700.409

16.359

106.737

Offentlig alderspension .....

4.047

441.133

10.303

109.002

Offentlig førtidspension .....

2.737

259.276

6.056

94.730

Kilde: https://bank.stat.gl/INDPI101

 

Som det fremgår af oversigt 3.2 modtog 19.309 personer en eller anden form for offentlig overførselsindkomst i 2021. De samlede offentlige overførsler udgjorde 1,1 mia. kr. Den gennemsnitlige overførselsindkomst var således 24.849 kr. for alle 42.816 personer i 2021 samt 55.101 kr. for de 19.309 personer, der modtog en offentlig overførsel.

 

Med en andel på 66 pct. udgjorde offentlige pensioner størstedelen af de offentlige overførsler i økonomisk forstand. Øvrige overførsler i form af uddannelsesstøtte, boligsikring og børnetilskud udgjorde 26 pct., mens arbejdsmarkedsydelser, offentlig hjælp mv. udgjorde de sidste 8 pct.

 

Overførselsindkomstens type samt omfanget af udbetalte overførsler afhænger af personens alder, jf. figur 3.2. Blandt de helt unge, de 15-19 årige består de offentlige overførsler således overvejende af øvrige overførsler, primært uddannelsesstøtte. Arbejdsmarkedsydelse og offentlig hjælp udbetales primært til personer i den erhvervsaktive alder, 20-64 år, idet øvrige overførsler i form af uddannelsesstøtte og siden boligsikring dog er dominerende helt frem til alderen 40-44 år De offentlige pensionsudbetalinger stiger med alderen, og dominerer allerede fra 50-54 år.

 

Figur 3.2 Gennemsnitlige offentlige overførsler fordelt på alder. 2021

Kilde: https://bank.stat.gl/INDPI101

 

Foruden alder er det ofte relevant at se på den enkelte familietype, når der kigges nærmere på indkomstoverførslernes størrelse. Her er der særligt to forhold, der er afgørende for størrelsen af de offentlige overførsler, som en person modtager. Det ene er, hvorvidt personen er enlig eller i et parforhold. Det andet er, om der er børn i familien, da børn oftest giver familien ret til børnetilskud m.m.

 

Formueindkomst

Formueindkomst er betegnelsen for afkastet af en persons eller en families formue. Formueindkomst omfatter renteindtægt, aktieudbytte samt realiserede fortjenester og tab på aktier og andre værdipapirer mv.

 

Formueindkomst, brutto består af renteindtægter og øvrig formueindkomst i form af aktieindkomst samt tab og gevinst på værdipapirer mv. Gennem de senere år er renteindtægterne reduceret betragteligt pga. det faldende renteniveau.

 

Oversigt 3.3 Formueindkomst, brutto. 2021

Personer med indkomst-typen

Indkomst-beløb

Gennemsnit for alle personer

Gennemsnit for personer med indkomsttypen

 

Antal

1.000 kr.

Kroner

Formueindkomst, brutto ......

1.141

7.695

180

6.744

Renteindtægt ..............

960

607

14

632

Øvrig formueindkomst (aktieindkomst mv.)

192

7.089

166

36.921

Kilde: https://bank.stat.gl/INDPI101

 

Som det fremgår af oversigt 3.3 havde 1.141 personer en formuerelateret indkomst i 2021. Den samlede formueindkomst udgjorde 7,7 mio. kr. Hovedparten heraf var øvrig formueindkomst i form af aktieindkomst, obligationsrenter mv. Den gennemsnitlige formueindkomst var således 180 kr. for alle 42.816 personer i 2021 samt 6.744 kr. for de 1.141 personer, der havde en formueindkomst.

 

Formuer opbygges typisk over et livsforløb, og topper som regel omkring pensionsalderen. Dette afspejles direkte i formueindkomsten. Yderligere ses en relativt stor sammenhæng mellem formueindkomstens størrelse og køn, jf. figur 3.3.

 

Figur 3.3 Formueindkomst, brutto fordelt på alder og køn. 2021

Kilde: https://bank.stat.gl/INDPI101

 

Fra 40 års alderen opnår mænd generelt et større afkast på formuen end kvinder. Det kan der være flere forklaringer på. En forklaring kan være, at familierne overvejende registrerer formuen og afkastet herpå (samt kreditlån og renteudgifter på samme) hos manden. Denne forklaring bakkes til dels op af figur 3.4, der viser den samlede formueindkomst, netto. Når formueindkomsten korrigeres for renteudgifter er der således ikke længere den store forskel mellem mænd og kvinder. Bemærk, at den samlede formueindkomst er negativ uanset køn og aldersgruppe.

 

Figur 3.4 Formueindkomst, netto fordelt på alder og køn. 2021

Kilde: https://bank.stat.gl/INDPI101

 

Det er ikke alle typer formueindkomst, der indgår i indkomststatistikken. De primære mangler er skattefri avancer f.eks. ved køb og salg af boliger samt løbende afkast på pensionsformuer, jf. afsnit 7.4 i kapitel 7.

 

I Grønlands Statistikbank er detmuligt at skræddersy tabeller over personlige indkomstforhold for årene 2008-2021.

 

3.2 Indkomst i kommuner

Kommuneqarfik Sermersooq er den af landets kommuner med højest personindkomst. Indkomstniveauet i Qeqqata Kommunia ligger omtrent på landsgennemsnittet, mens indkomsten i Kommune Kujalleq, Kommune Qeqertalik og Avannaata Kommunia ligger 13-22 pct. under landsgennemsnittet, jf. oversigt 3.4.

 

Den tidligere Qaasuitsup Kommunia blev pr. 1. januar 2018 delt i to nye kommuner; Kommune Qeqertalik og Avannaata Kommunia. I indkomststatistikken benyttes de nuværende kommuner som udgangspunkt for hele perioden 2002-2021.

 

Oversigt 3.4 Gennemsnitlig personlig indkomst. 2021

 

Indkomst i alt

Skattepligtig indkomst

Disponibel indkomst

 

1.000 kr.

Hele landet ...................

269

259

174

Kommune Kujalleq ..............

223

210

148

Kommuneqarfik Sermersooq ......

316

309

199

Qeqqata Kommunia .............

264

251

174

Kommune Qeqertalik ............

214

202

144

Avannaata Kommunia ...........

228

217

151

Kilde: https://bank.stat.gl/INDPI101

 

Den gennemsnitlige personlige indkomst i alt steg med ca. 6.000 kr. i 2021 svarende til en stigning på 2,2 pct. Indkomststigningen var højest i Kommuneqarfik Sermersooq, hvor borgerne oplevede et gennemsnitligt løft på 3,0 pct. Også i Kommune Kujalleq og Qeqertalik var der en pæn stigning på henholdsvis 2,6 og 2,2 pct.

 

Oversigt 3.5 Gennemsnitlig personlig indkomst i alt

 

2017

2018

2019

2020

2021

Ændring 2020-2021

 

1.000 kr.

Pct.

Hele landet ..............  

250

253

259

263

269

2,2

Kommune Kujalleq .........

207

210

213

217

223

2,6

Kommuneqarfik Sermersooq ..

297

301

303

310

316

1,9

Qeqqata Kommunia ........

246

251

255

256

264

3,0

Kommune Qeqertalik .......

193

199

205

209

214

2,2

Avannaata Kommunia ......

210

215

224

226

228

1,1

Kilde: https://bank.stat.gl/INDPI101

 

For at vurdere hvorvidt en stigende indkomst også medfører en stigende forbrugsmulighed, skal der tages hensyn til, at købeevnen ikke blot afhænger af indkomstens størrelse, men også af udviklingen i varepriserne. Det bedste redskab til at inkludere vareprisernes udvikling er forbrugerprisindekset.

 

Ulempen ved forbrugerprisindekset er imidlertid, at indekset er beregnet på baggrund af forbrugssammensætningen for den gennemsnitlige borger. I virkeligheden kan borgere med samme indkomstniveau købe mange forskellige kombinationer af varer og tjenester, der ligger langt fra gennemsnittet. Det er med andre ord ikke muligt entydigt at fastlægge realindkomsten. I stedet bliver beregningen af realindkomsten en beregning af, hvordan indkomsten reelt har udviklet sig for den gennemsnitlige borger med et gennemsnitligt forbrugsmønster.

 

Realindkomsten er i perioden fra 2002 til 2021 steget med 12,9 pct. Fra 2015 til 2016 steg realindkomsten mest, nemlig med 3,9 pct. Siden 2016 har den årlige udvikling fortsat været positiv.

 

Figur 3.5 Gennemsnitlig realindkomst 2002-2021

Anm.: Realindkomsten i figuren er beregnet på baggrund af den gennemsnitlige personlige indkomst i alt, før skat mv. og Nationalregnskabets rebaserede forbrugerprisindeks.

Kilde: https://bank.stat.gl/INDPI501

 

3.3 Indkomst i distrikter

Betragtes indkomsten ud fra de tidligere 18 kommuner, nu benævnt distrikter, fremgår det, at den personlige indkomst i alt, før skat mv. er væsentligt højere i Nuuk distrikt end i alle øvrige distrikter, jf. figur 3.6. I 2021 var den gennemsnitlige indkomst i Nuuk distrikt således 342.000 kr., hvilket er 23,1 pct. højere end i Sisimiut distrikt med landets næsthøjeste indkomstniveau. I alle øvrige distrikter lå den gennemsnitlige indkomst under landsgennemsnittet.

 

Figur 3.6 Gennemsnitlig personlig indkomst i alt i distrikter. 2021

Kilde: https://bank.stat.gl/INDPI102

 

I 2021 tilfaldt den største indkomststigning borgere i Kangaatsiaq distrikt, der i gennemsnit tjente 12.000 kr. mere end i 2020 svarende til en stigning på 7,8 pct. Det højeste indkomstniveau findes i Nuuk distrikt, hvor den gennemsnitlige personlige indkomst i alt, før skat mv. steg med 1,2 pct. i 2021 til 342.000 kr.

 

Oversigt 3.6 Gennemsnitlig personlig indkomst i alt i distrikter

 

2017

2018

2019

2020

2021

Ændring 2020-2021

 

1.000 kr.

Pct.

Hele landet  ......

249

252

258

263

269

2,2

Nanortalik ........

172

176

173

181

181

0,0

Qaqortoq .........

231

232

239

241

246

1,8

Narsaq ...........

197

202

205

208

221

6,4

Paamiut ..........

191

197

199

202

212

4,8

Nuuk ............

327

327

331

338

342

1,2

Maniitsoq .........

222

224

229

229

238

3,6

Sisimiut ..........

259

265

268

270

277

2,7

Kangaatsiaq ......

157

152

159

157

169

7,8

Aasiaat ..........

197

204

211

216

225

4,3

Qasigiannguit .....

211

213

215

227

227

-0,2

Ilulissat ..........

241

244

255

258

261

1,0

Qeqertarsuaq .....

207

224

230

230

213

-7,4

Uummannaq ......

212

213

217

224

225

0,5

Upernavik ........

168

179

188

185

186

0,8

Qaanaaq .........

153

160

165

164

170

3,8

Tasiilaq ..........

175

183

179

182

192

5,9

Ittoqqortoormiit .....

178

189

191

197

212

7,6

Kilde: https://bank.stat.gl/INDPI10

 

I to distrikter, Qasigiannguit og Qeqertarsuaq faldt den gennemsnitlige personlige indkomst i alt, før skat mv. i 2021. Således oplevede den gennemsnitlige borger i de to distrikter en indkomstnedgang på henholdsvis 0,2 pct. og 7,4 pct. i 2021, jf. oversigt 3.6 og figur 3.7.

 

Figur 3.7 Udvikling i gennemsnitlig personlig indkomst i alt i distrikter. 2021

Kilde: https://bank.stat.gl/INDPI102

 

3.4 Indkomst i byer og bygder

Indkomstniveauet i bygder er generelt lavere end i byerne, jf. figur 3.8. På landsplan havde en person bosat i en by en gennemsnitlig personlig indkomst i alt, før skat mv. på 280.000 kr. i 2021, mens indkomsten for en bygdeborger udgjorde 188.000 kr. Det fremgår dog tydeligt af figuren, at forskellen mellem byer og bygder varierer mellem kommunerne.

 

Figur 3.8 Gennemsnitlig personlig indkomst i alt i byer og bygder. 2021

Kilde: https://bank.stat.gl/INDPI101

 

Størst forskel mellem by og bygd findes i Kommuneqarfik Sermersooq. Her er den personlige indkomst dobbelt så høj i byerne som i kommunens bygder. Dette forhold skal ses i lyset af befolkningens geografiske fordeling i kommunen. Langt størstedelen af bybefolkningen er bosat i Nuuk, hvor indkomstniveauet er højt, mens størstedelen af bygdebefolkningen er bosat i Tasiilaq distrikt, der er kendetegnet ved en relativt lav gennemsnitsindkomst.

 

I Qeqqata Kommunia er den gennemsnitlige indkomst i byer og bygder derimod næsten ens. Forklaringen findes i det relativt høje indkomstniveau i Kangerlussuaq. Lufthavnsbygden udgør knap 40 pct. af kommunens bygdebefolkning, og vægter således meget i beregningen af bygdernes indkomst. I Narsarsuaq ligger indkomsten ligeledes på et højt niveau og trækker derved bygdeindkomsten i Kommune Kujalleq op – dog ikke i helt samme grad som Kangerlussuaq, da Narsarsuaqs befolkning udgør en relativ mindre del af den samlede bygdebefolkning i Kommune Kujalleq.

 

Den store forskel mellem by og bygd er delvis aldersbetinget, idet den største indkomstforskel findes for personer i den erhvervsaktive alder, jf. figur 3.9. Forklaringen er, at mens der i bygder findes en relativ jævn indkomstfordeling blandt de forskellige aldersgrupper, er indkomsten i byer typisk markant højere i de erhvervsaktive aldersintervaller sammenlignet med de yngste og ældste aldersgrupper.

 

Figur 3.9 Gennemsnitlig personlig indkomst i alt fordelt på alder og bosted. 2021

Kilde: https://bank.stat.gl/INDPI101

 

Betragtes indkomsten i byerne særskilt, noteres endvidere betydelige forskelle. Som det fremgår af oversigt 3.7, er den personlige indkomst i alt i Nuuk på 343.000 kr. væsentligt højere end i nogen anden by. Det næsthøjeste indkomstniveau findes i byen Sisimiut med en gennemsnitlig indkomst i alt på 274.000 kr. Landsgennemsnittet for indkomsten i byerne udgjorde 280.000 kr. i 2021. Dermed er Nuuk den eneste by med en gennemsnitlig indkomst i alt over byernes landsgennemsnit.

 

Oversigt 3.7 Gennemsnitlig personlig indkomst i alt i byer

 

2017

2018

2019

2020

2021

 

1.000 kr.

Hele landet ...................

260

263

269

274

280

Nanortalik .....................    

183

192

189

196

196

Qaqortoq ..........................

236

237

243

245

249

Narsaq ............................

189

195

198

201

214

Paamiut ...........................

189

197

199

203

212

Nuuk .............................

329

329

333

339

343

Maniitsoq ..........................

232

234

238

240

251

Sisimiut ...........................

256

262

264

266

274

Kangaatsiaq .......................

165

164

175

177

187

Aasiaat ...........................

198

205

211

217

226

Qasigiannguit ......................

214

216

217

231

230

Ilulissat ...........................

244

246

258

263

266

Qeqertarsuaq ......................

207

225

231

231

214

Uummannaq .......................

220

223

227

231

232

Upernavik .........................

200

204

222

221

215

Qaanaaq ..........................

160

168

174

171

176

Tasiilaq ...........................

189

201

200

200

215

Ittoqqortoormiit.....................

176

188

190

196

211

Kilde: https://bank.stat.gl/INDPI102

 

Blandt bygderne skiller lufthavnsbygderne Kangerlussuaq og Narsarsuaq sig ud i form af et væsentligt højere indkomstniveau end i alle andre bygder, jf. oversigt 3.8. I begge lufthavnsbygder ligger den personlige indkomst i alt endvidere over det overordnede landsgennemsnit.

 

Oversigt 3.8 Bygder med højest gennemsnitlig personlig indkomst i alt

 

2017

2018

2019

2020

2021

 

1.000 kr.

Kangerlussuaq (Sisimiut distrikt) ...

319

325

343

336

338

Narsarsuaq (Narsaq distrikt) .......

301

290

304

292

286

Igaliku (Narsaq distrikt) ..........

172

186

173

197

250

Saattut (Uummannaq distrikt) .....

246

239

235

252

247

Ilimanaq (Ilulissat distrikt) .........

243

231

213

220

226

Sarfannguit (Sisimiut distrikt) ......

199

182

188

211

224

Qeqertarsuatsiaat (Nuuk distrikt) ...

182

206

204

247

218

Ukkusissat (Uummannaq distrikt) ...

195

203

186

195

211

Innaarsuit (Upernavik distrikt) ......

194

227

226

193

209

Tasiusaq (Upernavik distrikt) ......

178

177

202

177

207

Kilde: https://bank.stat.gl/INDPI103

 

Med en gennemsnitlig indkomst i alt, før skat mv. på 125.000 kr. havde borgere i bygden Aappilattoq, Nanortalik distrikt lavest indkomst af samtlige lokaliteter i 2021, jf. oversigt 3.9 med listen over de ti bygder med lavest indkomst i alt i 2021.

 

Oversigt 3.9 Bygder med lavest gennemsnitlig personlig indkomst i alt

 

2017

2018

2019

2020

2021

 

1.000 kr.

Aappilattoq (Nanortalik distrikt) ....

116

122

118

130

125

Kuummiit (Tasiilaq distrikt).........

142

131

128

128

130

Sermiligaaq (Tasiilaq distrikt).......

131

131

123

139

130

Tiilerilaaq (Tasiilaq distrikt) ........

120

127

121

136

134

Upernavik Kujalleq (Upernavik distrikt)

129

141

152

142

136

Ammassivik (Nanortalik distrikt) ....

127

141

137

143

138

Narsarmijit (Nanortalik distrikt) .....

155

150

135

140

139

Savissivik (Qaanaaq distrikt) ......

114

118

111

123

140

Kangersuatsiaq (Upernavik distrikt) .

112

127

131

127

140

Attu (Kangaatsiaq distrikt) ........

158

153

140

130

141

Kilde: https://bank.stat.gl/INDPI103

 

3.5 Indkomst fordelt på køn

I 2021 havde mændene en gennemsnitlig indkomst i alt, før skat mv. på 295.000 kr. Den tilsvarende indkomst for kvinderne lå på 241.000 kr., jf. oversigt 3.10 På landsplan lå mændenes indkomst således omtrent 23 pct. højere end kvindernes.

 

I beregningen er der dog ikke taget højde for, at mænd er overrepræsenteret i de erhvervsaktive aldersgrupper, hvor indkomstniveauet er højt, mens der omvendt er flere kvinder end mænd i de ældste aldersgrupper, hvor indkomsterne er lave. De reelle indkomstforskelle kønnene imellem er således knap så markante, som de overordnede tal umiddelbart indikerer.

 

Oversigt 3.10 Gennemsnitlig personlig indkomst i alt fordelt på køn

 

2019

2020

2021

 

Mænd

Kvinder

Mænd

Kvinder

Mænd

Kvinder

 

1.000 kr.

Hele landet ...............  

288

226

292

231

295

241

Kommune Kujalleq ..........

226

199

228

205

233

211

Kommuneqarfik Sermersooq ..

342

260

350

267

351

278

Qeqqata Kommunia .........

287

218

287

221

291

233

Kommune Qeqertalik ........

216

194

220

198

223

203

Avannaata Kommunia .......

251

193

250

198

251

203

Kilde: https://bank.stat.gl/INDPI101

 

Som det fremgår af oversigt 3.10, er mændenes indkomst højere end kvindernes i alle kommuner. Samme situation gør sig gældende, når indkomsten opgøres på aldersgrupper. Indenfor samtlige aldersgrupper, havde mænd således en højere gennemsnitlig indkomst end kvinder i 2021, jf. figur 3.10.

 

Figur 3.10 Gennemsnitlig personlig indkomst i alt fordelt på alder og køn. 2021

Kilde: https://bank.stat.gl/INDPI101

 

Samme billede tegner sig inden for alle andre demografiske og geografiske variable, der kan knyttes sammen med indkomst og køn.

 

3.6 Indkomst fordelt på uddannelsesniveau

Der findes en betragtelig sammenhæng mellem uddannelsesniveau og indkomstniveau. Højtuddannede har således en betydelig højere indkomst end personer med en lavere eller ingen uddannelse. Dette skyldes primært, at højtuddannede i beskæftigelse typisk modtager en væsentligt højere løn end beskæftigede med en lavere uddannelse.

 

Højere beskæftigelsesgrad og lavere ledighed blandt højtuddannede er dog ligeledes medvirkende til indkomstforskellen. Således lever langt færre højtuddannede af (relativt lave) indkomsterstattende offentlige ydelser sammenlignet med lavere uddannede.

 

Af figur 3.11 fremgår det, at personer med en videregående uddannelse generelt har en højere indkomst end jævnaldrende med et lavere uddannelsesniveau, næsten uanset aldersgruppe.

 

Figur 3.11 Gennemsnitlig personlig indkomst i alt fordelt på alder og uddannelsesniveau. 2021

Kilde: https://bank.stat.gl/INDPI104

 

Indkomstforskellen mellem by og bygd mindskes, når sammenligningen foretages indenfor de enkelte uddannelsesniveauer, jf. oversigt 3.11. Indkomstforskellen mellem byer og bygder kan derfor i nogen grad forklares med et generelt højere uddannelsesniveau i byerne.

 

Oversigt 3.11 Gennemsnitlig personlig indkomst i alt fordelt på bosted, køn og uddannelsesniveau. 2021

 

By

Bygd

 

Mænd

Kvinder

Mænd

Kvinder

 

1.000 kr.

Grundskole ........................

219

168

180

147

Gymnasial uddannelse ...............

319

204

280

205

Erhvervsuddannelse .................

402

284

277

229

Kort videregående uddannelse ........

339

305

289

244

Mellemlang videregående uddannelse ...

548

433

443

428

Videregående uddannelse ............

760

607

..

..

Kilde: https://bank.stat.gl/INDPI104